Hønsegilde i Hammel
   
”I aften må ingen tage noget ilde op” - Under dette motto holdes der hvert 10. år såkaldt ”Hønsegilde” i Hammel. Det er det eneste sted i verden, traditionen findes. Lørdag den 29. april 2017, gennemføres endnu et Hønsegilde i Hammel.

Traditionen tro, vil der blive kaglet og galet en del i løbet af festen, hvortil mandlige indbyggere over 25 år, med fast bopæl i Hammel Kommune, samt tidligere deltagere i hønsegilder har adgang. Selv injurier og æreskrænkelser fremsat under festlighederne får lov at passere; der er aldrig set retssager i kølvandet på hønsegilderne, selv om mange er taget ved vingebenet og har fået én over næbbet…!

Løb med Hammelpigerne
Egentlig var det de omfattende ombygningsarbejder på Frijsenborg Slot uden for bygrænsen, der i slutningen af 1800-tallet fik Hammels mandlige beboere til at reagere: De tyske og svenske håndværkere på slottet var slemme til at ”stjæle” Hammel-pigerne for næsen af de lokale skørtejægere, og for at vise omverdenen, at Hammel-borgerne nok var mandfolk for selv at holde deres egen kæmpemæssige fest – UDEN kvinder! – indførtes traditionen med ”Hønsegilder”

Udtrykket stammer fra en oversætterfejl: Når en naver-svend skulle optages i et håndværkersjak, skulle han efter tysk tradition give en omgang ”Hense-Bier” til de øvrige. Det blev i Hammel til ”Hønse-øl”, og dén er der siden nydt en del af ved hønsegilderne hvert 10. år, - suppleret med Rød Aalborg i ”kyllinge-versionen”, når hovedretten bestående af gule ærter med flæsk og pølser sættes til livs, efterfulgt af æbleskiver med solbærrom…
En stor flok tjenende ånder sørger festen igennem for, at intet mangler i ædetrugene, lige som der gerne skal være nok af flydende sager i drikkekarret.

Verdens mærkeligste hønsegård
”Verdens mærkeligsted hønsegård” kan man uden tøven kalde denne enestående begivenhed, hvor flere hundrede agtværdige Hammel-borgere af hankøn mødes uanset rang og stand for at hygge og more sig, fremsige en række sandheder og i manglen på kvinder tage sig en svingom mand og mand imellem, - naturligvis indledt med ”Den Toppede Høne”, når Jazzorkestret spiller op til hanedans og andre bevægeligheder.
Da det er en velkendt sag, at haner ansporer hinanden, spredes kokkene i løbet af aftenen ud over baskepladserne til improviseret sang, snak og anden underholdning, alt imens ramsaltede vitser og historier fyger om hanekammene på de til lejligheden syede huer: Førstegangsdeltagerne er høner iført hvide huer med rød kam, mens Hammel-borgere, som har været med til hønsegilde før, hædres med mørke huer med rød hanekam; de er haner og har ret til at byde hønerne op til dans. Vil en høne ikke danse, koster det en genstand, - en ”Hense-Bier” om man vil…
 
Èn fjer blev til …..
”Overkokken”, som er præsidenten for den nedsatte Hønsegilde-komite, styrer slagets gang som toastmaster, indleder gerne med at fremsige hønsegildets ældgamle monolog, hvorefter borgmesteren holder tale om byen og kommunen, en anden holder tale om traditionerne, en tredje om og for hanerne, en fjerde om og for hønerne osv.
Alt foregår i en gemytlig atmosfære, hvor gamle kæmpe-banner på scenen minder deltagerne om, at ”I aften må ingen tage noget ilde op”: Det bliver i reglen en fest, så det basker; nogle får en lille fjer på, andre stor, og mange bliver i hønsegården til der serveres hanekamme fra bageren. Ak ja, hvad ville H.C. Andersen, som i 1800-tallet var en flittig gæst på Hammel-slottet Frijsenborg, ikke have tænkt om han oplevede dette udstyrsstykke, hvor en fjer med lethed kan blive til meget mere end fem høns….??!!!
 


En uforglemmelig oplevelse
”Sikken redelighed” er der muligvis nogle, som tænker, men sagen er, at sådan en aften med hønsegilde i Hammel ikke er det rene skruk: Vejrhaner og vindæg har absolut ingen adgang, og de som slipper ind – i reglen et par hundrede hvoraf en tredjedel er haner – får en oplevelse de aldrig glemmer!

Kortspil og andre spil er strengt forbudt, og festsalen er pyntet op med friser, slagord, tegninger, plakater og fotos samt naturligvis en mini-hønsegård med vaskeægte hvide italienere, som reglen får lov at deltage i dansen sidst på festlighederne.

”Her mødes høj og lav; grøftegraveren og birkedommeren”, lød parolen ved de første hønsegilder I Hammel for mere end 100 år siden, og sådan er det stadig: Alle er lige, dog således at hanerne naturligvis er lidt mere lige end de uerfarne høner, og som konklusion på omtalen må vi nøgternt konstatere, at kun vandhanerne har en kedelig aften, når der er ”hønsegilde” i Hammel…!!!